BloggfŠrslur mßna­arins, mars 2014

Uppeldi e­a skˇlun

Ůroskahra­i barna er mj÷g misjafn er hreyfifŠrni og mßlt÷ku var­ar en hefur varla forspßrgildi um hŠfni fullvaxta einstaklings.
Foreldrar fylgja ekki sta­la­ri uppeldisߊtlun ■ar sem ÷llum b÷rnum eru Štlu­ s÷mu verkefni og sama geta Ý hverri viku e­a mßnu­i tali­ frß fŠ­ingardegi. Af ßst˙­ og umhyggju vir­a ■au ■roska og getu hvers og eins barna sinna, dßst a­ framf÷rum ■eirra og afrekum og hvetja ■au til frekari dß­a.
┴ sÝ­ustu ÷ld t÷ldu lestrarfrŠ­ingar a­ margir, (og jafnvel flestir), lesblindir Šttu ■a­ sameiginlegt a­ hafa aldrei skri­i­. Var ■ß lesblindum ß ÷llum aldri bo­i­ upp ß skri­nßmskei­ sem li­ Ý lesblindume­fer­.
En hva­ gera b÷rn sem ekki skrÝ­a? Anna­ af tvennu, ■au fara a­ ganga,(hlaupa yfir skri­i­), e­a ■au sitja og aka sÚr ß rassinum. ═ bß­um tilfellum eru ■au komin Ý lˇ­rÚtta/upprÚtta st÷­u og myndrŠn skynjun, myndvinnsla og myndhugsun er ■ß komin ß allt anna­ notkunarstig en hjß ■eim, sem enn■ß skrÝ­a. Myndvinnsla tengist hŠgra heilahveli, sjˇnst÷­vum heilans, sem ver­ur ■ß virkara en hjß ■eim sem enn■ß skrÝ­a.
Ůa­ vir­ist fara saman a­ ■eir sem eru ■annig fljˇtir til a­ virkja sjˇnst÷­varnar var­veiti betur ■ann hŠfileika a­ upplifa hugsun Ý ■rÝvÝ­um myndum. Drengir una sÚr oft vi­ tŠknileikf÷ng og sřna snilli sÝna og hugmyndaflug t.d. er ■eir f÷ndra me­ legokubba.
Myndhugsu­ir eru gjarnan ÷rvhentir, ÷rfŠttir og vinstra auga ■eirra getur veri­ ■a­ rÝkjandi.
Ari hugsar Ý myndum, er me­ rÝkjandi vinstri virkni, bŠ­i verklag og sjˇn, getur veri­ fyrirfer­armikill og truflandi og vi­br÷g­ hans og uppßtŠki eru ÷­rum oft ß tÝ­um ˇskiljanleg.
Bj÷ssi hugsar Ý or­um, er ■Šgur, hlř­inn og fyrirsjßanlegur, a­hefst ekkert ßn leyfis og kemur sjaldan ß ˇvart. Allt mannlegt er ■eim sameiginlegt, řmiss konar reynsla og atferli a­skilur ■ß og einstakir eru ■eir sem persˇnur. Uppeldi ■eirra snřr fyrst og fremst a­ mannlegu e­li, a­ ■roska sammannlega eiginleika, a­ ala upp gˇ­ar manneskjur.
Ůegar ■eir koma Ý skˇlann er fŠ­ingarßri­ einu upplřsingarnar um ■ß sem skˇlinn tekur mi­ af ■egar ■eim eru Štlu­ nßmsleg vi­fangsefni. Íllum fŠddum ß sama ßri er n˙ Štla­ a­ lŠra ■a­ sama ß sama tÝma, me­ sama ßrangri.
NŠstu tÝu ßrin tilheyra ■eir flŠ­ilÝnu skˇlakerfisins, tolla vonandi ß fŠribandinu og passa Ý kassana vi­ ˙tskipun.
═ haust hˇfu um 4500 b÷rn skˇlag÷ngu. A­ lÝfaldri er m÷gulegur eins ßrs aldursmunur Ý ßrganginum, e­a 20% og Štla mß a­ Ý hˇpnum megi finna allt a­ 3ja ßra mun Ý almennum ■roska ľ ■roskamunurinn fer vaxandi og gŠti or­i 4 til 5 ßr vi­ 12 ľ 14 ßra aldur.
Allir hljˇta a­ sjß a­ ■etta er algerlega gali­. Me­ ■essu hßttalagi gl÷tum vi­ hŠfileikafˇlki, ■eim sem ■urfa aldrei a­ hafa fyrir neinu og lŠra ekki a­ nßm er vinna. Vi­ h÷fnum sÚrtŠkum hŠfileikum, bjˇ­um ■eim ekki ÷grandi vi­fangsefni og ÷lum ß ranghugmyndum nemenda um eigin hŠfni.
═ ■etta kerfi er innbyggt einelti. Vanmat, au­mřkingar og a­hlßtur brřtur fˇlk ni­ur og hrekur ˙r nßmi.


Er sÚrkennsla sÚrkennsla?


Almenn kennsla lei­ir til almennrar menntunar en sÚrkennsla til ÷­ruvÝsi menntunar, sÚrstakrar menntunar. Nßmsßrangur nemenda Ý almennri kennslu er misjafn, ■eir nß misgˇ­um t÷kum ß nßmsefninu, sumir sřna jafnvel alls ˇvi­unandi ßrangur. Um slÝka ni­urst÷­u mß aldrei fjalla sem sÚrkennslu, (sÚrstaka menntun), e­a segja a­ nemandinn hafi me­ henni komi­ sÚr upp sÚrkennslu■÷rf, ■.e. ■urfi ß sÚrkennslu, (sÚrstakri kennslu), a­ halda til ■ess a­ nß vi­unandi t÷kum ß almennu nßmsefni.
Ůessi nemandi ■arf ekki sÚrkennslu, hann hef­i ■urft meiri og betri almenna kennslu en ■arfnast n˙ a­sto­ar og endurvinnslu, aukakennslu, hjßlpar- e­a stu­ningskennslu.
Ůeir nemendur, sem vegna f÷tlunar sinnar geta ekki nřtt sÚr almenna kennslu, eiga rÚtt til sÚrstakrar kennslu vi­ sitt hŠfi. Ůa­ er sÚrkennsla; ÷nnur markmi­, ˇlÝkt nßmsefni, umgj÷r­ og a­fer­ir. SÚrkennsla er ekki a­fer­in til a­ tryggja ˇf÷tlu­um nemendum vi­unandi ßrangur Ý almennu grunnskˇlanßmi.

SÚrkennslu■÷rf.

Einhver skilgreinanleg ßstŠ­a veldur ■vÝ a­ nemendur eru ˇfŠrir um a­ tileinka sÚr nßmsefni almennrar grunnskˇlakennslu ß vi­unandi hßtt og sÚr a­ gagni. SÚrst÷k kennsla, sÚrkennsla, er ■ß lei­in til a­ tryggja ■eim ■ann ■roska sem er ■eim m÷gulegur. Ůeir njˇta jafnrÚttis Ý nßmi ■egar ■eim er svo mismuna­ a­ vi­fangsefni sÚu vi­ ■eirra hŠfi en ekki ■au s÷mu og annarra. Ůannig sjß ■eir ßrangur erfi­is sÝns, upplifa sigra og ÷­last sjßlfstraust. Ůeir ■arfnast sÚrkennslu vegna f÷tlunar sinnar og til a­ tryggja lagalegan rÚtt ■eirra til kennslu ä ... Ý sem fyllstu samrŠmi vi­ e­li og ■arfir ...ô er stu­li a­ ä ... alhli­a ■roska, heilbrig­i og menntun hvers og eins ...ô ver­ur a­ halda fast vi­ ■essa ■r÷ngu skilgreiningu hugtaksins sÚrkennsla.
En framkvŠmdin hefur or­i­ ÷nnur. Allt frß nÝunda ßratugnum er ßhrifa grunnskˇlalaganna fer a­ gŠta, sveig­u stjˇrnv÷ld og skˇlar frß fyrirmŠlum ■eirra, einkum er var­ar greiningar sÚrkennslunemenda.
Er n˙ svo komi­ a­ tŠp 30% grunnskˇlanema eru Ý sÚrkennslu og um helmingur ■eirra ßn formlegrar greiningar!
┴ nÝunda ßratugnum ■ˇtti ■a­ ˇhŠfa a­ Štla 2-3% nemenda sÚrkennslu, jafnvel ■ˇtt greiningar ß vanda ■eirra lŠgju fyrir.
N˙ eru f÷tlu­u sÚrkennslub÷rnin, 3-4 prˇsentin, kaffŠr­ af fimm til sexf÷ldum fj÷lda sÝnum af äsÚrkennslunřb˙um,ô sem ekki eru fatla­ir, en eiga Ý erfi­leikum Ý nßmi og ■arfnast hjßlpar. Vandi ■essara nemenda er annar en ■eirra f÷tlu­u. Ůeir ■arfnast vissulega a­sto­ar og ÷flug a­sto­ skilar ■eim gjarnan vel ßlei­is Ý nßmi, en ■a­ er ekki sÚrkennsla.
Ef gˇ­ur fjˇr­ungur nemenda Ý almennu grunnskˇlanßmi nŠr ekki vi­unandi ßrangri, ■ß er eitthva­ a­. Skˇlinn bendir ß nemandann; ■essi ■arfnast sÚrkennslu. SlÝk äsÚrkennslaô ber jafnan ßrangur og me­ ■vÝ a­ mŠta meintri sÚrkennslu■÷rf er henni jafnframt eytt!
Er rÚtt a­ a­greina og stimpla um fjˇr­ung nemenda sem misstÝga sig Ý menntavalsinum?
Hva­ me­ a­ leita vi­eigandi lausna, jafnvel me­ nřbreytni Ý skˇlastarfi?
Vi­ megum ekki stefna framtÝ­ saklausra barna Ý hŠttu me­ ■vÝ a­ senda ■au Ý sÚrkennslu ■egar allt sem ■au ■arfnast er s˙ almenna kennsla, sem al■ingismenn t÷ldu sig tryggja ■eim me­ sam■ykkt markmi­sgreinar grunnskˇlalaganna.


E­lismunur lÝfsleikni- og starfsmennta.

Hlutverk grunnskˇlans er uppeldi og mˇtun; a­ la­a fram mannlega eiginleika sem ■eir lifna og birtast, ľ ■roska ■ß og mˇta til hŠfileika og fŠrni, einstaklingum og samfÚlagi til hamingju og heilla. Ůa­ mß lÝka or­a ■a­ svo a­ hlutverk grunnskˇlans sÚ a­ lei­a vaxandi ungvi­i Ý sannleikann um mannlegt e­li svo og a­ kenna og ■jßlfa fÚlagslega fŠrni, si­i og reglur mannlegra samskipta.
Sßlar,- uppeldis- og kennslufrŠ­in eiga sÝ­an a­ svara okkur ■vÝ, hver frŠ­sla og vi­fangsefni, hvenŠr og hvernig unnin, megi best tryggja ßrangur skˇlastarfsins.
LÝfsskei­ grunnskˇlanemandans er skei­ vaxtar og ■roska, - lÝkamlega, tilfinningalega, vitsmunalega og fÚlagslega. Me­ grunnskˇlal÷gum skuldbindur samfÚlagi­ sig til ■ess a­ hl˙a a­, ÷rva og mˇta mannlega m÷guleika hvers og eins. Hlutverk grunnskˇlans er a­ sinna ■÷rfum uppvaxandi ungvi­a, a­ rŠkja skyldur samfÚlagsins vi­ b÷rn og unglinga. Hlutverki­ er mannrŠkt, a­ b˙a ungvi­inu leikni og fŠrni til ■ess a­ fer­ast ßfallalÝti­ um mannheima og velja sÚr verkefni, sem hŠfa ßhuga og getu.
Vi­fangsefni grunnskˇlans er ■vÝ lÝfsleikni og ■ß mß lÝta ß lokaskÝrteini grunnskˇlans sem eins konar haffŠrniskÝrteini ß lÝfsins ˇlgusjˇ. En fŠstum er ■a­ nˇg a­ fljˇta ľ menn vilja sigla og rß­a f÷r.

Hlutverk framhaldsskˇlans er annars e­lis, ■a­ er a­ hlusta ß raddir samfÚlags og atvinnulÝfs og setja ■eim kr÷fur og skilmßla um ■ekkingu og leikni sem vilja sigla og rß­a f÷r.
Framhaldsnßm skal undirb˙a nemendur undir tiltekin st÷rf sem krefjast vi­eigandi sÚrmenntunar.
Einnig mß or­a ■a­ svo, a­ vi­fangsefni skyldunßmsins sÚ lÝfsleikni en vi­fangsefni framhaldsnßmsins starfsleikni.

╔g tel grunnskˇlann lÝ­a fyrir ■a­ a­ vi­ vi­urkennum ekki e­lismun lÝfsmennta og starfsmennta. N˙ er meginhlutverk grunnskˇlans, lÝfsleiknin, or­in sjßlfstŠ­ nßmsgrein. Ekki lÝst mÚr ß a­ loka ■etta vi­fangsefni af sem einangra­a nßmsgrein Ý grunnskˇlanum og opna ■ß jafnvel fyrir enn meiri střringu framhaldsskˇlans.
╔g vil halda kr÷funni um mannrŠkt og lÝfsleikni grunnskˇlans ofar kr÷fu framhaldsskˇlanna um tiltekna ■ekkingu Ý einst÷kum nßmsgreinum. Til ■ess a­ skilja ß milli e­lislega ˇskildra markmi­a grunnnßms og framhaldsnßms er ef til vill nau­synlegt a­ lengja tÝmabili­ ■ar ß milli frß einu sumri, jafnvel a­ leggja inn millistig sem ver­i ■ß hvort tveggja Ý senn fullnumun og prˇfraun lÝfsleikninnar og undirb˙ningur sÚrhŠfingar.
┴ kerfismßli vildi Úg sjß lok skyldunßms ß fermingarvori nemandans e­a me­ 8. bekk. Eftir skˇlaskylduna tŠki sÝ­an vi­ ■riggja ßra frjßls mi­skˇli, mj÷g sveigjanlegur, en vel skilgreindur og vŠri öunglingami­a­urö ľ leg­i meginßherslu ß verk- og listgreinar, fÚlags■roskun og persˇnumˇtun. Skˇlaskyldan vŠri ■ß ßtta ßr en frŠ­sluskylda stŠ­i ■remur ßrum lengur. Framhaldsskˇlinn vŠri sÝ­an ■riggja ßra skˇli.
Sveigjanleiki vŠri Ý kerfinu til a­ lj˙ka hverju skˇlastigi fyrir sig ß skemmri tÝma.
Innt÷kuprˇf vŠru haldin vi­ framhaldsskˇla, lokaprˇf ßfanga eftir ßstŠ­um og ˙tskrift rŠ­st af nßmshra­a nemenda, sem gŠtu ■ß hafi­ hßskˇlanßm mun fyrr en veri­ hefur.
Skyldunßmi­, grunnskˇlinn, Štti a­ vera Ý umsjß rÝkisins, en mi­skˇlinn og framhaldsmenntunin ß betur heima Ý umsjß sveitarfÚlaga og samtaka ■eirra.


... vir­ingu fyrir manngildi ...

═ umrŠ­um um skˇlamßl breg­ur oft fyrir hugtakinu skˇlastefna. Hva­ er eiginlega skˇlastefna? Er stefna Ý skˇlamßlum vi­horf e­a sko­un ß ■vÝ hver sÚu innstu r÷k uppeldis- og frŠ­slumßla? Er skˇlastefna spurningin um fjßrm÷gnun og forgangsr÷­un verkefna ■egar kemur a­ byggingum og b˙na­i? E­a er skˇlastefna spurningin um menntun og kjaramßl kennara?
Ůß mß einnig spyrja hvort samkomulag geti rÝkt um framkvŠmdir og lei­ir skˇlastefnu, sem ekki tekur skřrt ß forsendum og markmi­um?

Hva­ segja stjˇrnarskrßin og grunnskˇlal÷gin um skyldur framkvŠmdavaldsins vi­ b÷rn og unglinga, skˇlastefnu lř­veldisins?

═ 76. grein stjˇrnarskrßrinnar segir m.a.: ö Íllum skal trygg­ur Ý l÷gum rÚttur til almennrar menntunar og frŠ­slu vi­ sitt hŠfi,ö og ennfremur, ö B÷rnum skal trygg­ Ý l÷gum s˙ vernd og um÷nnun sem velfer­ ■eirra krefst.ö
═ markmi­sgrein grunnskˇlalaga segir m.a.: ö StarfshŠttir grunnskˇla skulu mˇtast af umbur­arlyndi og kŠrleika, kristinni arfleif­ Ýslenskrar menningar, jafnrÚtti, lř­rŠ­islegu samstarfi, ßbyrg­, umhyggju, sßttfřsi og vir­ingu fyrir manngildi. Ůß skal grunnskˇlinn leitast vi­ a­ haga st÷rfum sÝnum Ý sem fyllstu samrŠmi vi­ st÷­u og ■arfir nemenda og stu­la a­ alhli­a ■roska, velfer­ og menntun hvers og eins.ö

MÚr sřnist skˇlastefna stjˇrnarskrßrinnar og grunnskˇlalaganna ßgŠtlega skřr, en framkvŠmd grunnskˇlalaganna a­eins Ý hˇflegu samrŠmi vi­ ■ß ßgŠtu stefnu. Draumsřn ■essara lagatexta vir­ist enn t÷luvert undan veruleika daglegs skˇlastarfs. Fyrirheitin, sem birtust Ý vÝsindahyggju grunnskˇlalaga nr. 63/1974, ur­u a­ engu me­ lagabreytingunum um og eftir 1990. Ătla mß a­ ßkve­i­ stefnuleysi Ý skipulagi sÚrfrŠ­i■jˇnustu grunnskˇlanna valdi miklu um ■a­ hve fyrirheit og framkvŠmd vir­ast hafa fjarlŠgst hvort anna­.

Skˇlinn, sem vi­ flytjum inn frß ÷­rum ■jˇ­um, er hanna­ur til ■ess a­ gŠta barna, ey­a ˇlŠsi og sameina ■jˇ­arbrot. S˙ samfÚlagsmynd sem skˇp verkfŠri­ var ˇrafjarri Ýslenskum veruleika og ■vÝ vandsÚ­ a­ ■ess vŠri hÚr ■÷rf.
Vi­ stofnum til skˇlahalds a­ erlendri fyrirmynd, me­ verkfŠri til ■ess Štlu­u a­ leysa vanda sem ekki var til ß ═slandi. Mß ■ß segja a­ Ýslenskt skyldunßm grundvalla­ ß misskilningi?
Skyldunßmi er Štla­ a­ annast grunnmenntun ■egnanna.
Grunnmenntun opnar a­gengi a­ uppruna og menningu, fortÝ­ og s÷gu. Grunnmenntun er uppeldisleg menntun og mˇtun fyrir lÝfi­. Ůetta hlutverk rŠkti Ýslenskt samfÚlag um aldir ľ ßn barnaskˇla.
Hvert var­ ■ß hlutverk Ýslenska skyldunßmsins? Anna­ist Ýslenski skˇlinn ■ß Ý raun einhvers konar framhaldsmenntun? Mˇta­ist vi­fangsefni skˇlans af tÝ­arandanum; atvinnu■rˇun, verkmenningu og auknum tengslum og samskiptum vi­ a­rar ■jˇ­ir? Opna­i skˇlamenntunin a­gengi a­ ß­ur ˇ■ekktum st÷rfum?
Er hÚr a­ finna meginskřringuna ß ■vÝ a­ Ýslenska skˇlakerfi­ hefur aldrei vi­urkennt e­lismun ß grunnmenntun og framhaldsmenntun?

N˙ vir­ist gengi­ ˙t frß ■vÝ a­ a­eins sÚ stigsmunur ß st÷rfum grunnskˇla og framhaldsskˇla en ■a­ er e­lismunur ß grunnmenntun og framhaldsmenntun, menntun fyrir lÝfi­ og menntun fyrir tiltekin st÷rf. Nau­synlegt er a­ vi­urkenna og vir­a ■ennan e­lismun vi­ skipan og ■rˇun beggja skˇlastiga til ■ess a­ nß sem bestum ßrangri Ý uppeldis ľ og menntamßlum ■jˇ­arinnar.


A­ fjßrfesta Ý mannrŠkt

Haft er eftir menntamßlarß­herra a­ menntamßlin sÚu Ý raun stŠrsta efnahagsmßl ■jˇ­arinnar og framtÝ­ okkar byggist ß ■vÝ a­ nřta mannau­inn sem best.
Vonandi ber a­ skilja or­ rß­herra svo a­ ßvinningur menntunar sÚ efnahag ■jˇ­arinnar mikilvŠgari en ˙tlag­ur kostna­ur.

Mannau­ tengi Úg mannlegu e­li og svo lengi sem sagnir herma hefur manne­li­ veri­ samt vi­ sig. MikilvŠgt er ■vÝ a­ i­ja okkar og athafnir taki ßvallt sem best mi­ af mannlegu e­li og ■÷rfum, einkum ß ■eim tÝmum er ßsk÷pu­ mannleg fyrirheit ■rˇast og mˇtast til atgerfis og athafna allt eftir ■eirri umhyggju og atlŠti er vi­ njˇtum.
Farvegir mannlegs e­lis taka ß sig ˇlÝkar myndir; stÝlbrig­i athafna mˇtast og erfast Ý hef­bundin menningarkerfi ß ˇlÝkum tÝmum og st÷­um ľ t÷lum vi­ ■ß gjarnan um menningarskei­ og menningarsvŠ­i. Ůß kemur til fram■rˇun og tŠkni, sem ß hverjum tÝma gefur okkur betri m÷guleika en ß­ur ß samskiptum milli menningarsvŠ­a og ß rannsˇknum fyrri skei­a. Vi­ eigum ■vÝ ßvallt betri m÷guleika en nokkru sinni fyrr ß ■vÝ a­ fegra og g÷fga mannlÝf allt, en festum ekki alltaf sjˇnar ß innstu ver­mŠtum.

UmbŠtur Ý skˇlamßlum geta haft a­ lei­arljˇsi ■a­ sem best er vita­ um e­li manna og ■arfir,ľ e­a sn˙ist um eitthva­ allt anna­.
Skˇla■rˇun ver­ur a­ hafa ■a­ a­ markmi­i a­ skˇlarnir geti Š betur hagnřtt sÚr sßlfrŠ­ilega og uppeldisfrŠ­ilega ■ekkingu til ßrangursrÝkari starfa Ý fullu samrŠmi vi­ mannlegt e­li og ■arfir.
Leggja ■arf ßherslu ß mannrŠkt og ■ß sÚrstaklega sammannlega eiginleika; ß frŠ­slu um lÝffrŠ­ilegar forsendur og sÚrkenni sem og sßlfrŠ­ilegar og fÚlagslegar hli­ar mannlegs lÝfs.
A­stŠ­urnar Ý tÝma og r˙mi eru umgj÷r­in sem ßkvar­a afm÷rkun vi­fangsefna, handbrag­ og framvindu hverju sinni og sÝ­an birtist ßrangurinn Ý persˇnulegri ˙tfŠrslu hvers og eins svo sem atgerfi og metna­ur gefa tilefni til.
Einnig mß sjß ■etta Ý ■vÝ ljˇsi a­ hlutverk skˇlans sÚ ß hverjum tÝma a­ undirb˙a framtÝ­ ß grunni ■eirra sanninda sem reynslan hefur gefi­ varanlegt gildi.

Fyrirmyndir a­ Ýslenska skˇlanum eru sˇttar til i­nrÝkja Nor­ur ľ Evrˇpu sem tˇku upp skˇlahald Ý kj÷lfar i­nbyltingar; fe­urnir unnu Ý nßmunum, mŠ­urnar Ý verksmi­junum og b÷rnum ■ß b˙i­ athvarf Ý skˇlum allt frß fimm ßra aldri og ■ar til ■au gßtu or­i­ a­ li­i Ý atvinnulÝfinu. Anna­ meginhlutverk skˇlans var­ sÝ­an a­ ey­a ˇlŠsi og ■ri­ja hlutverki­ a­ sameina ˇlÝk ■jˇ­arbrot, menningarhˇpa og tr˙fÚl÷g Ý eina ■jˇ­.
Ůetta verkfŠri fluttum vi­ til ═slands hvar mŠ­ur voru heima, lŠsi var landlŠgt og ein var ■jˇ­in, tungan og tr˙in.
Skˇlinn, sem vi­ fluttum inn frß ÷­rum ■jˇ­um, haf­i ■a­ hlutverk a­ gŠta barna, ey­a ˇlŠsi og sameina ■jˇ­arbrot.
H÷nnun, skipulag og framkvŠmd sˇtti fyrirmyndir Ý verksmi­jur i­nbyltingarinnar og hlř­ni■jßlfun pr˙ssneskra soldßta.
═ stˇrum drßttum er skˇlakerfi­ enn Ý dag skipulagt eins og verksmi­jur nÝtjßndu aldar, - e­a frystih˙s n˙tÝmans, og lÝkams■jßlfun og agastjˇrnun
mi­ar a­ ■vÝ a­ pr˙ssneski herinn vinni nŠstu orrustu vi­ Napˇleon.


Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband